ALEXANDER SKOVGAARD KVARNING
kontakt@psykolog-alexander.dk
Tlf.: 2759 7970
CVR-NR: 3155 7488
Mit navn er Alexander Skovgaard Kvarning. Jeg har som privatpraktiserende psykolog min egen praksis i Vorgod-Barde sammen med min kone, Karen.
Jeg er uddannet cand.psych. fra Aarhus Universitet i 2010. I 2013 fik jeg titlen som autoriseret psykolog gennem psykolognævnet i Danmark. Jeg har gennemført en 3-årig terapeutisk efteruddannelse i metoden Intensiv Dynamisk Korttids Terapi (ISTDP). Underviser er Brian Kok, og gæsteunderviser er Jon Fredrickson, MSW fra Washington DC. Jeg er godkendt specialist i psykoterapi.
Jeg modtager løbende supervision hos Psykolog Brian Kok. Brian Kok er specialist i psykoterapi og klinisk psykologi og specialpsykolog i psykiatri.
Før jeg etablerede egen klinik i 2016, har jeg arbejdet i Center for Børn og Forebyggelse ved Herning Kommune, hvor jeg havde samtaler med børn, unge og familier samt krisesamtaler med kommunalt ansatte. Ligeledes i Herning har jeg i psykiatrien arbejdet med udredning og behandling af en lang række psykiske lidelser. Fra projekt 24/7 i Vejle Kommune har jeg erfaringer med samtaler med unge omkring forskelligartede problemstillinger. Jeg har desuden haft egen praksis i Aarhus i samarbejde med psykolog Anders Røge.
KAREN SKOVGAARD KVARNING
kontakt@psykologkaren.dk
Tlf.: 2032 6655
CVR-NR: 3312 1199
Mit navn er Karen Skovgaard Kvarning. Jeg har som privatpraktiserende psykolog min egen praksis i Vorgod-Barde sammen med min mand, Alexander.
Jeg er uddannet cand.psych. fra Aarhus Universitet i 2009. Jeg gennemførte i 2011 en terapeutisk efteruddannelse i kognitiv terapi ved Kognitiv Center Fyn. I 2014 fik jeg titlen autoriseret psykolog gennem psykolognævnet i Danmark.
Jeg har gennemført en 3-årig terapeutisk efteruddannelse i metoden Intensiv Dynamisk Korttids Terapi (ISTDP). Underviser er Brian Kok, og gæsteunderviser er Jon Fredrickson, MSW fra Washington DC.
Jeg modtager løbende supervision hos Psykolog Brian Kok. Brian Kok er specialist i psykoterapi og klinisk psykologi og specialpsykolog i psykiatri.
Jeg har arbejdet som terapeut siden 2005 først i Aarhus (ansat i det tidligere Psykologgruppen Skejby), siden i Odense (som selvstændig i samarbejde med Kognitiv Center Fyn). I 2013 flyttede jeg med min familie til Herning.
Jeg har herudover erfaring fra det børnepsykologiske område fra en ansættelse ved Pædagogisk Psykologisk Rådgivning i Herning.